Skip to content


Unilevers korte leveringsfrister lægger et højt pres på vognmændene

Unilever har kontorer og virksomheder over hele verden med over 400 velkendte mærker såsom Lipton, Dove, Ben & Jerrys og Knorr. I Helsingborg i det sydlige Sverige finder vi Tord Tillman, Processpecialist, på logistikkontoret ved siden af det store kølehus. Det er her, margarine, smøreost og vaniljecreme opbevares, klar til at blive transporteret ud til butikkerne. Før Unilever overtog den, blev fabrikken kaldet Margarinfabriken (Margarinefabrikken), og nogle af Sveriges største margarinemærker fremstilles stadig her på fabrikken, et par hundrede meter fra lageret. Lageret indeholder over 10.000 paller, og hver eneste dag sendes der ca. 800 paller ud herfra. Unilever Sweden har aftaler med flere forskellige vognmænd, og de booker forskellige vognmænd til forskellige ruter, afhængigt af aftalen. Unilevers største udfordring i forbindelse med transport fra denne særlige fabrik har i lang været at overholde de korte leveringsvinduer, som kunderne arrangerer. Store detailhandlere såsom ICA og COOP modtager så mange leverancer hver dag, at alt skal leveres til tiden for at køre problemfrit. “Ofte har vi en halv time til at levere vores varer. Hvis vi forpasser det tidsinterval, er vi simpelthen nødt til at vende om og køre tilbage til lageret igen”, siger Tord Tillman. Før Unilever Sweden begyndte at bruge Unifaun for ca. 7 år siden, blev alle transporter booket via fax eller e-mail direkte med vognmanden. Tord og hans kolleger var godt tilfredse med den måde at arbejde på, indtil Unilever Europe forlangte målinger af overholdelsen af leveringstiderne (leveret inden for tidsinterval). Det var i den sammenhæng, samarbejdet med Unifaun startede.

SAP og Unifaun TMS, interagerende systemer

Hver nat modtager Unilever en fil fra Unifaun med den forrige dags leveringer og de tidspunkter, hvorpå de blev leveret. Denne information stammer fra vognmændene, som under transporten kontinuerligt har rapporteret status til Unifaun om, hvornår de læsser, hvornår de er på vej, hvornår de aflæsser, og hele vejen til statussen Leveret. Unilevers eget system finder derpå alle statusser med navnet “leveret” og indsamler dem i en xml-fil, som senere sendes til Unilevers SAP. I denne fil kan de se alle datoer og de nøjagtige leveringstidspunkter og afpasse dem med de angivne tidsintervaller.“Oplysningerne fra Unifaun gør det muligt for os konstant at måle og forbedre vores leveringer”. Unilever har aftaler med alle deres kunder, som regulerer nøjagtige leveringstidsintervaller. Med de ekstra oplysninger fra Unifaun kan Unilever nu måle overholdelse af kundeaftaler, selv hvad angår tidsintervaller. Hvis de har forpasset det lovede leveringstidspunkt, somme tider endda flere gange, begynder de at kigge på, hvad de kan ændre for at blive bedre. Måske kan problemet løses ved blot at ændre tidsintervallet med kunden?

Nemmere og billigere

Der er mange positive sidegevinster ved implementeringen af Unifauns Transportstyringssystem. Det er blevet både nemmere og billigere for Unilever at booke transporter. Før i tiden, da de bookede deres transporter direkte med vognmanden, blev hver eneste booking håndteret manuelt, og det var dyrt. Desuden behøver de ikke længere at indtaste alle leveringsnumre manuelt, det sparer en masse tid og gør processen meget mere letløbende. Alt i alt er Unilever meget tilfreds med Unifaun TMS, for en stor del takket være det faktum, at de sjældent oplever forstyrrelser.“Det er meget vigtigt for os, at vores transporter foregår nøjagtigt i henhold til tidsplanen. Det stiller store krav til vores systemer om altid at være stabile, hvilket Unifauns altid har været. Det er noget, som vi virkelig sætter pris på”, siger Tord Tillman

Søg