Skip to content
August 11, 2020
6 minutes

Dette bør du have i mente, hvis du overvejer et lageradministrationssystem (WMS)

Vi ved, at mange af jer har spørgsmål vedrørende WMS og overvejer, om I skal begynde at anvende et. Rikard Jonson, Specialist Sales hos Unifaun, guider dig her til nogle gode ting at overveje, inden du foretager et valg.

Hvad er et WMS?

Et lageradministrationssystem (Warehouse Management System, WMS) er et IT-baseret system til kontrol af lager og flytning af varer i et lager. Kort sag handler det om at øge synligheden og styrke effektiviteten omkring alt det, der foregår på et lager. De virksomheder, der har behov for et lager, skal i første omgang tage en beslutning om at administrere lageret i egen drift eller få en ekstern partner til at påtage sig dette. Denne type eksterne partner, der administrerer lager, kaldes ofte for tredje- eller fjerdepartsleverandør (3-4PL). Læs vores guide om 3-4PL her. Beholdes lageret internt, kan en mindre lagervirksomhed ofte håndteres som tillægsmoduler i det anvendte forretningssystem. Vokser virksomheden, bliver det naturligt at se på et dedikeret WMS.

Bevæggrunde til at investere i et WMS

Bevæggrunde for virksomheder til at investere i et WMS er ofte synlighed og effektivitet. Det handler om at opfylde kravene fra mere og mere kræsne kunder og sikre, at de rette varer plukkes og håndteres så effektivt som muligt. På mange lagre går personalet stadig rundt med lister, som udskrives fra ERP-systemet. Når virksomheden vokser, bliver denne fremgangsmåde både uoverskuelig og ineffektiv. Et velfungerende WMS skal give både overblik og ro. Hvis lagerpersonalet via systemet får den rette støtte til den pågældende opgave, bliver arbejdet roligere, personalet mere tilfreds, og dermed bliver de længere i virksomheden. En virksomheds WMS lever dog ikke en isoleret tilværelse. I stedet bør systemet være integreret med forretningssystemet (ERP) eller webshoppen. Derudover bør systemet også være integreret med Delivery Management-systemet for at sikre, at hele processen bliver så automatiseret som muligt.

Hvad bør du tænke på, når du vælger WMS?

Som altid, når du skal vælge et system, som er vigtigt for din virksomhed, bør du foretage en grundlæggende analyse af dine krav og de systemer på markedet, der bedst opfylder disse. Hos Unifaun anbefaler vi vores partnere inden for WMS Ongoing-warehouse eller Apport Systems. Begge har afprøvede integrationer med Unifaun, hvilket gør det nemt at fortsætte med at anvende Unifauns system eller begynde at anvende dem. Nedenfor kan du se de 3 vigtigste tips, som du bør overveje, inden du vælger system.

  • Leveres systemet som Software as a Service (SaaS) eller som et installeret system?

    En del systemer på markedet er såkaldte SaaS-tjenester (webbaserede), mens andre er lokalt installerede. Ofte er valget af typen af installation forbundet med, hvordan I arbejder i resten af virksomheden. For Unifaun er valget mellem begge varianter enkelt. Du bør anvende et webbaseret system. Vi taler her i egen interesse, eftersom vi altid selv har været en webbaseret tjeneste. En del hævder, at et lokalt installeret system er mere sikkert, men hos Unifaun hævder vi, at det er længe siden, at det var sandt. Med et webbaseret system få du mange fordele, bl.a. at systemet kan opdateres kontinuerligt uden manuelle opdateringer, ligesom det også bliver nemmere at have realtidskommunikation med andre systemer.

Et webbaseret system indebærer også, at du når som helst kan logge ind på systemet, så længe du har adgang til internettet, for at få alle relevante oplysninger om dine varer.

  • Hvor let er det at integrere systemet med andre systemer? Er der Plug&Play-tilslutninger?

    Som tidligere nævnt er WMS ikke et isoleret system. Det skal tale med andre af dine systemer for maksimal effektivitet og for at eliminere manuelt arbejde. Kort og godt handler det om at automatisere det, der kan automatiseres. Derudover giver automatisering mindre risiko for menneskelige fejl, samtidigt med at det reducerer gennemløbstiden.

De mest almindelige systemer at integrere med er systemer, hvor du håndterer ordrerne. Det normale er, at disse håndteres i ERP-systemet, men de kan også håndteres direkte i webshoppens platform. Integrationen er nødvendig for på enkel vis at indlæse WMS-systemet med det, der skal plukkes og pakkes. Udover integration med ordresystemet er integration med et Delivery Management-system som Unifauns også nødvendigt. Det skaber forudsætninger for ikke at skulle indlæse alle ordrer, som skal til transportøren, manuelt, men derimod automatisere processen med at få det rette transportdokument og bestilling af transport fra transportøren. Hvis WMS-systemet, du overvejer, allerede har færdige Plug&Play-tilslutninger til de systemer, du allerede anvender, er det en stor fordel, eftersom du ikke behøver håndtere et integrationsprojekt. Få gerne referencer fra leverandøren om eksisterende kunder, som anvender integrationen, så du sikrer, at den er afprøvet og løser den proces, du vil opnå. Mangler der færdige Plug&Play-tilslutninger, behøver det i sig selv ikke være en katastrofe, selv om du bør have i mente, at det vil indebære mere tid/omkostninger i projektet med at få det på plads. Vælger du alligevel at gå denne vej, er det vigtigt at analysere systemets tekniske grænseflade, det såkaldte API. Kontrollér, at API’et er åbent og veldokumenteret. Hvis det opfylder dine krav, indebærer det, at en hvilken som helst aktør med systemkundskab hurtigt og relativt nemt kan integrere systemet.

  • Hvor hurtigt og enkelt er det at opsætte en effektiv håndtering af dine varer?

Selv om du mener, at din virksomhed og dine processer er unikke, så er der med sikkerhed andre virksomheder, som driver lignende forretning. Hvis det WMS, du vurderer, er bygget op omkring standardfunktionaliteter og allerede fra start har en række forskellige typer vareprocesser færdigpakket, så kan du spare tid. At tage udgangspunkt i standardopsætninger og derefter foretage marginale tilpasninger i din ønskede proces er ofte en betydeligt hurtigere og mindre bekostelig proces end at starte fra et hvidt papir og designe en proces. Spørg gerne leverandøren om, hvilke virksomheder denne har som kunder i dag med processer som dine egne. Kontrollér, at størstedelen af din proces er dækket af standardkomponenter i WMS-systemet. Tænk på, at alt, som er standard, er mere omkostningseffektivt – i det mindste i det korte perspektiv. Vi håber, at denne vejledning giver dig, som overvejer at investere i et WMS-system, et indblik i det, du bør tænke på. Du er meget velkommen til at kontakte os i Unifaun for at tale om WMS-system eller andet, som vedrører din håndtering af leverancer. Læs mere om WMS-systemer hos vores partnere:
Ongoing-warehouse
Apport Systems
___________________________________________________________________________________

RIKARD JONSSON, SPECIALIST SALES I UNIFAUN

Søg