Skip to content
March 31, 2021
6 minutes

Last mile – Mats&Axel efterforsker

Last mile er et begreb, som er blevet mere og mere populært inden for de sidste år. E-handlere kæmper for at kunne tilbyde nye last mile-alternativer til sine kunder. Kapitalfonde leder efter nye last mile-transportører at investere i. Forbrugere undrer sig over, hvad last mile er. Så inden vi går i gang med en analyse af, hvad fremtiden er for last mile, er det nok på sin plads at kigge på definitionen. Wikipedia definerer last mile som “den sidste strækning af en rejse bestående af forflyttelsen af mennesker og gods fra et transportknudepunkt til den endelige destination”. Man kan også læse sig til, at begrebet oprindeligt kommer fra telekommunikation, hvor det handlede om, at den sidste mil af et kabel, som når frem til et hus, var den absolut dyreste, eftersom den kun blev anvendt af en enkelt husholdning. Eller snarere de sidste 1.609 meter, eftersom det er en engelsk mil. Men når man taler om last mile inden for leverance, er det mere korrekt at tale om en svensk mil (10 kilometer), eftersom det ikke er så mange, som kun har godt og vel halvanden kilometer til den nærmeste godsterminal …

Så last mile handler altså om, hvordan din pakke kommer fra terminalen hjem til dig. Det indebærer altså, at leverance til et afhentningssted ikke er last mile, da det jo er dig som slutforbruger, som bliver transportør på den sidste mil. For hvis vi skal være lidt barske, så findes der egentlig kun én leverancemåde, nemlig hjemmeleverancer. Alle pakker skal jo i sidste ende hjem til dig på én eller anden måde, og enten er det dig, eller også er det transportøren, som kører last mile.

Last mile er vigtig, men vi må ikke glemme first og middle miles.

Men findes der nogen rendyrkede last mile-transportører? Er last mile-transportører ganske enkelt transportører, som udfører hjemmeleverancer? På samme måde som rucola bare er et sjovere navn for salatsennep? Og hvorfor ligger alt fokus på den sidste mil?

Det, vi står over for som forbrugere, dvs. hvordan vi kan vælge en mulighed for levering, og hvordan vi i realtid kan holde styr på, hvor mange stop, der er tilbage, før det er min tur, er naturligvis vigtigt. Men for at kunne være dygtig på last mile må man ikke glemme first mile. Og middle miles. For at kunne levere hurtigt og præcist til slutforbrugeren gælder det for transportøren om at hente på de rette tider hos e-handleren. Gerne så sent som muligt, så kunden kan handle så sent som muligt. Og eventuelt flere gange om dagen, så e-handleren har en mere jævn varestrøm på lageret. Men også for at kunne have en hurtig og effektiv håndtering på terminalen.

E-handlere optimerer deres plukke- og pakkerutiner efter den “cut off”-tid, som transportøren har. De e-handlere, som er dygtige til dette, viser på deres hjemmeside, hvornår du som forbruger senest kan tilføje din bestilling for at få en bestemt leveringsperiode. Se f.eks. på Apotea, som på sin hjemmeside tydeligt viser dette, således at du som forbruger kan planlægge dine køb knyttet til den leveringsperiode, som du ønsker. Bestil inden kl. 15.00, og få leverancen leveret til døren i aften med transportør “X”.

Samtidigt gælder det om ikke at køre for mange transporter med få pakker, da dette ikke er holdbart for miljøet eller økonomien. At lade transportøren hente halvfulde fragtbure er ikke godt for e-handleren. First og middle miles er mindst lige så vigtige for at skabe en god kundeoplevelse og samtidig være rentabel for alle involverede.

Hvordan ser fremtiden ud for last mile-transportører? Og er der nogen forskel på last mile og hjemmeleverancer?

Men tilbage til spørgsmålet, om der finde nogen last mile-transportører, som kun håndterer den sidste kilometer. Tja, det er lidt svært at finde. I Sverige gjorde Urb-It et forsøg med at sælge leverancer fra afhentningssted hjem til privatpersoner, men det var svært at gøre det rentabelt. Det, som var spændende med Urb-It, var, at leverancen ikke bare kunne leveres hjem til dig, men derimod hvor du befandt dig, f.eks. på en parkbænk et sted i byen eller på en metrostation! En stor taxavirksomhed lovede også for nogle år siden, at de kunne køre pakken den sidste mil med sine taxier, som alligevel var ude at køre i byen. Desværre blev omkostningen for høj, og der var svært at finde rentabilitet i det. Andre leverandører vil formentlig forsøge sig på denne niche, eftersom mange forbrugere foretrækker hjemmeleverance, mens mange mindre e-handlere kun har mulighed for at tilbyde afhentningsleverance, da det normalt er billigere. Vi kan jo allerede i dag for mad leveret fra restauranten inden for 20-40 minutter til en begrænset omkostning. Udfordringen er kun at kunne gøre dette i tilstrækkelig stor skala til, at det er rentabelt som transportør.

Hvis vi ser bort fra ordkløveriet omkring det, der egentlig er forskellen på last mile og hjemmeleverancer, skal man jo ikke lukke øjnene for, at der er foretaget ekstremt mange hjemmeleverancer inden for de sidste år. Det er jo ikke så længe siden, at en hjemmeleverance indebar, at man fik en krøllet papir i brevkassen med en tekst, der sagde noget i retning af “Vi forsøgte at levere til dig, men du var ikke hjemme, så nu ligger din pakke i en terminal ved Kastrup. Vi ses der!”. Hjemmeleverancen er på kort tid gået fra noget, som kun var forbundet med et problem til at være én af de nemmeste måder til at få leverance. Men hvad vil der ske med hjemmeleverancer i de næste tre år? Vi har ikke tænkt os at svare på det, men i stedet stille nogle spørgsmål, som bliver spændende at følge:

  1. Hvornår vil de nye last mile-transportører begynde at give overskud? De nye aktører, som starter, lider stadig tab og er afhængige af risikokapital. Vil det lykkedes at finde en langsigtet rentabel forretningsmodel?
  2. Vil alle transportører fortsat kunne konkurrere på de samme leveranceruter? Eller bliver vi med tanke på bæredygtighed tvunget til at vedtage love, som begrænser antallet af leverancebiler på vores gader?
  3. Er der risiko for, at Amazon på sigt begynder at eje distributionen selv, som de allerede gør i andre lande, og hvad betyder det i så fald for transportørerne? Vil vi opleve, at aktørerne begynder at slå sig sammen for at kunne konkurrere?

Med disse overvejelser ønsker Mats&Axel en fortsat god handelsuge!

Søg